Grov provokation

3000 malersvende i København, heraf 400 uden arbejde, ser Udenrigsminister Lene Espersens brug af en ulovlig polsk bygningsarbejder som en grov provokation.

Jeg kan kun give mine kolleger ret.


Ved at se stort på, om tingene er i orden, har Lene Espersen gjort sig selv til rollemodel for plattenslagere, der foretrækker hurtige penge, frem for at følge spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Som undergraver den danske model. Og som danske håndværksmestre, der følger spillereglerne på vores arbejdsmarked, ikke har en kinamands chance for at kunne konkurrere med. Plattenslagere slipper vi desværre nok aldrig helt af med. Men det er godt nok utroligt, at 2 ministre – først Karen Ellemann og nu Lene Espersen - har bragt sig i fokus som rollemodeller for plattenslageri.

Ministrene har tilsyneladende ikke nogen som helst forståelse for, hvad den danske model går ud på. Utroligt. Men måske forståeligt, hvis man ser på ministrenes personlige baggrund. Man kan formode (fordomsfuldt, indrømmet ?), at en stor del af Lars Løkke Rasmussens regeringsmedlemmer er opvokset i miljøer, hvor snak om løn og overenskomst ikke har haft den mest fremtrædende plads ved middagsbordet. Det kunne være forklaring på ministrenes tilsyneladende ligegyldighed.


Polakken der kravlede rundt på Lene Espersens villa i Dragør står til en bøde på 10.000 kr. Som bygherre er Lene Espersen også ansvarlig, men slipper formentlig for en bøde. Bøden kan smøres af på naboen, som tilsyneladende er den formelle hvervgiver for den polske arbejder. Jeg siger tilsyneladende, fordi der ikke på arbejdspladsen kunne fremvises entrepriseaftaler, da forholdet blev afsløret. I virkeligheden er den polske arbejder måske falsk selvstændig, hvilket flere forhold indikerer. I så fald er der tale om omgåelse i forhold til manglende overenskomstdækning og skattebetaling.


Vidste Lene Espersen, at der kravlede en polak rundt på hendes tag? Direkte adspurgt svarede naboen bekræftende til mig, at det vidste Lene Espersen.


Men det er jo ikke sikkert, at naboen nu lige kan huske, at han svarede sådan, da jeg spurgte ham. Så temaet der diskuteres er, burde Lene Espersen vide det? Ja selvfølgelig!
Sagen er jo, at pågældende polak var ulovligt i gang med at udføre arbejde for Danmarks Udenrigsminister i hendes eget hjem.


I den time jeg opholdt mig ved Udenrigsministerens bopæl, var politiet forbi 3 gange og tjekke. Og gudskelov for det. Det er godt at opleve, at dansk politi har antennerne ude og at de søger at passe godt på vores Udenrigsminister. Men polakken blev ikke tjekket af politiet. Polakken blev tjekket af mig. Og burde også være tjekket af Lene Espersen. Også selv om det er naboen, der måske står som den formelle hvervgiver. I virkelighedens verden holder det i dette tilfælde ikke, at fralægge sig et objektivt ansvar ved at påstå, at man ikke vidste, hvad den person, man bad om at udføre en opgave, rent faktisk foretog sig. I virkelighedens verden er dette bogstaveligt talt dårligt naboskab.


Jeg vil gerne undgå, at flere af regeringens medlemmer bringer sig i en uheldig situation som den, Lene Espersen og Karen Ellemann har fået bragt sig i. Det er både hyklerisk og dobbeltmoralsk at regeringen officielt giver udtryk for, at man er tilhængere af den danske model, når virkeligheden er, at medlemmer af regeringen medvirker til at undergrave selv samme model. Der er bred enighed i byggebranchen om, at Lene Espersen og Karen Ellemann frem for at være dårlige rollemodeller i disse sager, burde være gode rollemodeller for offentligheden. Den provokerende opførsel må stoppe.


Summa summarum, jeg har indbudt Lars Løkke Rasmussen til at tage sine regeringskolleger i hånden og komme her ned i fagforeningen og få en grundlæggende introduktion i den danske model.
Jeg håber de siger ja. Mens tid er.

(10. maj 2011)