Statsminister Lars Løkke Rasmussen takkede nej
4. maj inviterede jeg Statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen til introduktionsaften om den danske model. Baggrunden for og formålet med invitationen var, at give regeringens medlemmer en grundlæggende forståelse for den danske model – herunder for samspillet mellem arbejdsmarkedets parter og staten. Og for dermed at undgå, at flere af regeringens medlemmer bringer sig i en uheldig situation som den, Lene Espersen og Karen Ellemann har fået bragt sig i ved brug af arbejdskraft, der ikke følger den danske model. Det er jo meget uheldigt, at regeringen officielt giver udtryk for, at man er tilhængere af den danske model, når virkeligheden er, at medlemmer af regeringen medvirker til at undergrave selv samme model. Det er ikke godt, at medlemmer af regeringens fremtræder som dårlige rollemodeller frem for at være gode rollemodeller.
Men nej. Statsministeren har svaret tak for invitationen, men han har desværre ikke mulighed for at deltage, selv om han selvfølgelig selv kunne vælge et tidspunkt og en form, der ville passe både ham og resten af regeringen.
Vi har her i fagforeningen (i samarbejde med arbejdsgiverne) stor erfaring i at gennemføre denne type arrangementer for udenlandske medarbejdere og arbejdsgivere, i øvrigt på en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet, som nu er opbrugt. Og jeg er overbevist om, at regeringens medlemmer ville have haft stort udbytte af en introduktion og dialog som den, Statsminister Lars Løkke Rasmussen nu har afvist.
Statsministerens afvisning er skuffende, men desværre ikke overraskende. Udviklingen siden 2004 - hvor Danmarks grænser blev åbnet for arbejdere og tjenesteydere fra de tidligere østlande – har budt på utallige eksempler på, at regeringen har sagt et, men ment noget andet. Regeringen har afvist, at der skulle kunne indføres et underbetalt b- hold på det danske arbejdsmarked, men de har godkendt, at dette rent faktisk skete.
Jeg fornemmer, at mange andre end fagbevægelsen er skuffede over regeringens tilbagelænede holdning til et tyngende samfundsproblem, som konstant og accelererende angriber vores arbejdsmarkedsmodel: sociale dumping, deregulering af arbejdsmarkedet og af den danske model, grov udnyttelse af forsvarsløse øst arbejdere, grov skattesnyd, stadig flere og grove tilfælde af trafficking (arbejde under tvang) i byggesektoren, i hotel- og restaurations sektoren og i landbrugs sektoren.
Gode initiativer fra Skat, Arbejdstilsynet og Politi – der har til hensigt at dæmme op for de overtrædelser der forekommer - får ikke den ønskede virkning. Efter min opfattelse skyldes dette manglende politisk opbakning og manglende midler til en koordineret og effektiv indsats.
Det er afgørende for den danske models mulighed for at overleve (den danske model: ikke kun det kollektive overenskomstsystem, men også de sociale rammer der omgiver det, som fx arbejdsløshedskasserne), at der er en aktiv politisk opbakning, der inspirerer til en udfarende og udviklende myndighedsindsats. Det er nok ingen overdrivelse at påstå, at en sådan inspirations kilde, det har vi ikke i den nuværende regering.
Men tilvejebringes en aktiv politisk opbakning vil det være oplagt, at oprette et statsligt modtagecenter for alle udenlandske arbejdstagere og virksomheder. Et sådant center skal være operativt, kreativt og udviklende for en koordineret indsats på området. Det skal bestå af folk fra Skat, AT, Politi og Udlændingeservice. Det skal give plads til arbejdsglæde og til nye tværgående initiativer.
Arbejdsmarkedets parter bør give et sådant myndighedssamarbejde fuld støtte.